Fyldte æg med stenbiderrogn…

Fyldte æg
Ikke alle påskeæg er lavet af chokolade…

Her i påsken har jeg hygget mig med masser af træning afbrudt af serier på sofaen. Det har virkelig været en lækker måde at nyde feriedagene på, lige hvad jeg havde brug for.
Der har også været lidt tid til at hygge mig i køkkenet, og det kom der disse fine påskeæg ud af. Lige i tiden lever jeg efter princippet at det skal være nemt og enkelt. Både fordi det er en god ide økonomisk, men også fordi det ikke kræver så meget tid, hvilket jeg ikke har super meget af i hverdagene. Men hvem kender ikke det?

Her kommer opskriften på æggene:

3 æg
2 tsk skyr
2-3 tsk stenbiderrogn
en smule peber
karse

  • Start med at koge æggene i ca 8 min (fra vandet koger)
  • Herefter piller du dem og skærer dem midt over og piller æggeblommen ud, og kommer den i en skål.
  • Æggeblommen blandes op med stenbiderrogn, skyr lidt peber og karse. Den røres godt sammen, smages til og kommes tilbage i æggene, der kan pyntes med karse eller hvad man nu lige kunne have lyst til.

 

Voila, god påske og velbekomme.


Kommentarer

Skriv en kommentar