…Jeg nogensinde har lavet.
Og faktisk også den kage jeg har jublet mest over længe…
Jeg havde været ude at plukke jordbær, og skulle finde noget lækkert at bruge de friske danske jordbær til.
Kagebagningen blev under en smule tidspres, da kagen ikke er decideret svær at lave, men der en lille smule ventetid. Så den nåede lige at blive færdig inden jeg måtte videre til tøsehygge, hvor der var endnu mere lækker mad.
Jeg vil seriøst råde Jer til at prøve den af, den er lige så god, om end ikke bedre, end dem man kan købe ved bageren.
Jeg brugte noget der hedder “agar-flager” der kan købes i den lokale helsekost. Det var i stedet for husblas, og det er lavet på tang. Derudover synes jeg faktisk at det er lettere og mere lækkert at arbejde med end husblas.
Opskriften:
160 g mandler
60 g fundkornsrismel
lidt salt
3 æg
90 g agavesirup
saft fra 1/2 lime
150 g mørk chokolade
5-600 g jordbær (gerne små)
2 dl æblejuice (gerne friskpresset)
1 spsk agarflager (kan evt erstattes med husblas)
skal fra 1 lime
kokosflager
-Start med at koge mandlerne i lidt vand, og derefter smutte dem.
– Mal mandlerne til groft mel i en foodprocessor og bland det i en skål med fuldkornsrismel.
– Slå 2 af æggene ud, og del æggehvider og æggeblommer. Det sidste æg slås også ud og blandes med æggeblommerne.
– Æggeblommerne blandes med agavesirup og lidt salt samt saft fra 1/2 lime. Kom det herefter ned i melblandingen.
– Æggehviderne piskes stive og vendes forsigtigt i dejen.
– Kom dejen i en smurt springform (dia. ca.2 5 cm) bag ved 180 i ca 20 min.
– Sluk ovnen og lad bunden stå i ca 5 min.
– Hak imens chokoladen i mindre stykker og fordel den dernæst ud over tærtebunden.
– Lad det smelte og smør det ud i et jævnt lag.
– Skyl og skær toppen af jordbærrene. Er de store, så halver dem. Læg dem oven på chokoladen, og fordel dem over hele kagen.
– Kom kagen i køleskabet indtil chokoladen er stivnet.
– Når chokoladen er stivnet kan du koge æblejuice og agar flagerne under omrøring indtil flagerne er opløst.
– Lad blandingen stå i ca 10 min, inden du fordeler den udover kagen 1 spsk af gangen. (det er stadig flydende)
– Riv lidt limeskal og kom henover, og drys med kokosflager.
– Kom i køleskabet ca 15 min, og den er klar til servering!
Voila og velbekomme..
ps. I skrivende stund, står der en ude i køleskabet jeg skal hygge mig med i weekenden. Overvejer stadig om jeg vil dele….