Jeg kan vist ikke lyve mig fra at jeg er kæmpe fan af smoothies og juices. Både fordi det er super nemt, men også fordi det er en rigtig god måde at indtage sine grøntsager på.
Lige i tiden har jeg en kærlighed til ananas, så det er ofte det der ender i mine juicer og smoothies. Oftest bruger jeg også banan, men synes nogle gange det bliver lige en tand for sødt.
Så i weekenden lavede jeg denne super nemme sag, der ikke indeholder særlig mange ingredienser, men alligevel nogle af de ting jeg bedst kan lide lige i tiden.
Opskrift:
1/2 ananas
1 avocado
2 dl rismælk
2 tsk lucumapulver (til at søde lidt med, kan erstattes af 1 tsk vaniljepulver)
1 håndfuld spinat (frisk eller frossen)
– Kom det hele i en blender… wrooom, og så har du en deglig drik du kan nyde her i vinterkulden og drømme dig mod de lidt varmere himmelstrøg.