Rosenkål er virkelig en undervurderet lille sag. Har i mange år haft fordomme om den lille runde ting, uden egentlig at have smagt det. Men som så ofte set på film, at børn rynker på næsen og laver grimasser når den bliver serveret, så havde jeg også en forestilling om at det var en fæl lille ting der smagte af prut.
Nu er jeg jo en også til den nysgerrige side, så skulle jo også set om mine fordomme talte sandt.
I kan tro jeg tog fejl.
Der er både bid og smag i de lækre små rosenkål, især når man spiser den rå ligesom jeg gjorde forleden med denne enkle salat.
Præv det og se om du er enig…
Opskrift:
1 hakket løg
400 g hakket kyllingekød
1 håndfuld tørrede tranebær
1 æg
1/2 squash – revet
1 håndfuld havregryn
1 tsk paprika
1 tsk timian – tørret
300 g Rosenkål
en håndfuld hakkede valnødder
1 æble
tørrede tranebær
1-2 tsk dijonsennep
Fremgangsmåde:
– Bland alle ingredienserne til farsen sammen. Rør det godt sammen og lad det hvile ca 20 min.
– Lav imens salaten, ved at skylle rosenkål, skære bunden af og “skræl” bladene af. Kom det i en skål sammen med tranebær og valnødder.
– Skær æblet i mindre stykker og bland det heri.
– Kom sennep over og bland salaten godt rundt.
– Form og steg frikadellerne på en pande.
Voial og velbekomme…