Et nyt år… nye muligheder… nye udfordringer…!
Vi har allesammen hørt eller prøvet den før… den der med de berygtede nytårsfortsæt der ikke holder længere end en uge, et par dage, et par måneder.
Ligesom jeg kan se tendensen er hos de fleste andre her i blogland, er jeg ikke den store fan af nytårsfortsæt. Til gengæld er jeg fan af at man udfordrer sig selv året rundt, og hvis januar giver anledning til det ovenpå en måske lidt for hyggelig december, so be it.
Har I egentlig tænkt over hvor kedelig vores danske julemad ser ud på en tallerken?
Selvom det smager dejligt juleaften med et lækkert andebryst, kartofler sovs og rødkål, så er det ikke just en farvesymfoni, vel?
Kedelige brune, sammensmattede farver… Og konfekt og kager i de samme nuancer.
Men vi spiser det og nyder det jo alligevel.
Derfor har jeg giver mig selv en farverig udfordring. Fra imorgen og en uge frem, skal alle mine måltider primært indeholde farven grøn. Det kan være grønne supper, salater, eller grønne frikadeller med grønne snacks on the side.
Om man så også vil kalde mine måltider kedelige fordi de kun er grønne, det kan være en smagssag.
Satidig giver det mig også en udfordring omkring lidt mere eksperimenteren i køkkenet… Det er jo næsten Win Win… 🙂
Du er velkommen til at komme med ideer til måltider, hvis jeg nu skulle blive helt ideforladt, eller joine mig i ugens udfordring..
ADVARSEL… Det bliver grønt!! 🙂
One thought on “Udfordring: En uge i grønhedens tegn…”