De små øjeblikke…

IMG_9171

Jeg har tidligere skrevet om min træning, og at jeg primært træner fordi jeg synes det er sjovt.
Når alt kommer tl alt er jeg nok bare et stort legebarn… Det kommer til udtryk ved at jeg godt kan lide at udfordre mig selv, med ting jeg har set. Det kan være videoer på youtube, billeder på instagram, eller bare en ny ting jeg lige finder på.

Forleden i træningscentret skulle jeg da lige se om jeg kunne være sådan lidt cressfit-sej og stå på en hånd op af en mur. Jeg har set det nogle gange, men synes godt nok også det ser svært ud.
Jeg fandt en video af en der gjorde det på youtube, og kiggede efter for at finde tricket. Selvfølgelig handler det om styrke, men også rigtig meget om teknik. Jeg kom frem til at hvis man forsigtigt tippede hoften til den ene side, så kunne det lade sig gøre… og YAAEY… I DID IT!

Jeg kan blive helt høj af den her følelse af at finde ud af at jeg kan noget nyt, eller at jeg er blevet bedre til noget end jeg var før…
Disse øjeblikke sætter jeg stor pris på, og forsøger at leve højt på dem så længe som muligt.
Verden er vores legeplads, så det er vigtigt at vi husker at lege og have det sjovt, på hver vores måde… det her er min måde.


Kommentarer

Skriv en kommentar