Jeg er tosset med peanutbutter.. sådan rigtig tosset.
I en periode spiste jeg ofte et helt glas på en uge, og da jeg så opdagede at urtekram havde en variant med chokosmag, så kunne jeg nøjes med 3 dage. Før i afskriver mig helt som en peanuttosse, så skal det siges at jeg altså spiste det ovenpå en banan.
Når det så er sagt så kan jeg prale af at det glas jeg har stående i køkkenet har holdt over 3 uger nu.
Jeg lavede forleden disse snackkugler med lækker peanutsmag, samt en lille peanutsurprise indeni.
Opskrift:
1,5 dl dadler uden sten
1-1,5 dl havregryn
1 spsk peanutbutter
lidt vand
2 spsk kakaopulver
en lille håndfuld hele peanuts
– Kom dadler, havregryn og peanutbutter i en foodprocessor og kør rundt.
– Kom herefter kakaopulver og lidt vand i, kør rundt til du har den ønskede konsistens.
– Stil på køl i ca 10 min.
– Form herefter til små kugler, rundt om en peanut.
– Stil yderligere på køl inden servering.
Har du lyst til at peppe dem lidt op, kan du rulle dem i lidt topping. Jeg brugte poppet quinoa, men jeg tænker også at sesamfrø, hakkede nødder eller lignende kunne være lækkert..
Voila og velbekomme..
Hold nu op de ser lækre ud! Dem skal jeg helt sikkert prøve en dag jeg er ekstra lækkersulten 😀
Tak Anna…
Det skal du være velkommen til, og giv lige lyd om du er lige så tosset med dem som jeg er… 😛