Minder meget om kanelsnegle, men med ekstra banan og lækkerhed tilsat.
Nogle har efterårsferie og jeg har også et par fridage i den forbindelse… jubiii!
Når jeg vågner om morgenen ved at regnen slår på ruden, og at jeg har en fridag, får jeg sådan lyst til at hygge i sofaen med en snack og en kop the.
Så det var præcis hvad jeg gjorde.
Jeg brugte hvad der lige var i køkkenet, for jeg gad i hvert fald ikke til ud at handle i det her vejr.
Nu sidder jeg med en kop the, og en af de her banditter i hånden.
Opskrift: (ca 6 stk)
3 dl havregryn
1,5 banan
1,5 spsk smeltet kokosolie
1/2 tsk salt
1 tsk bagepulver
Fyld:
10 dadler uden sten
1 spsk kanel
3 spak varmt vand
lidt salt
– Start med at komme havregrynenen i en minihakker, og mal dem til mel.
– Mos bananerne i en skål, og tilsæt d resterende ingredienser inklusiv havremelet.
– Bland det godt sammen til en tyk dej og lad det stå 5-10 min mens du laver fyldet.
– Kom ingredienserne til fyldet i minihakkeren og kør rundt til en grov konsistens.
– Put bagepapir på en bageplade, og smør dejen ud herpå i en rektangel.
– Kom herefter fyldet på en et så jævnt lag som muligt.
– Rul sammen til en roulade, og skær i mindre stykker som snegle.
– Bag i ovnen ved 175 i 15 min
Hvis man vil have et ekstra pift af banan, kan man skære lidt banan i mindre stykker og komme ovenpå fyldet inden man ruller sammen.
Voila og velbekomme
Uhhhhm……!
Nu håber jeg jo næsten på en regnvejrsdag, så også jeg har en undskyldning for at hoppe i køkkenet 🙂
Men lækre ser dine banan ruller ud!! 🙂
//Line
Tak Line…
tror der nok skal komme endnu flere regnvejrsdage til hjemmebag… så er det bare med at komme i gang..