Hurraaa…. I dag er det min fødselsdag, så det fejres med en ferie til sydens sol. Nærmere destination Marmaris i Tyrkiet.
Jeg er ikke den store fan af flymad – mest fordi at det når man tænker over det faktisk er skide dyrt i forhold til hvad man får.
Og vær ærlig… så er det heller ikke spor inspirerende.
I denne omgang har vi ikke bestilt mad i flyveren, men derfor skal vi da ikke sulte. Jeg stod derfor i går aftes og lavede disse pølsehorn som man faktisk næsten ikke skal have fingrene i… smart ikke?
Opskrift: (ca 8 stk)
6 æg
1 1/2 dl sesamfrø
3/4 dl kokosfibermel
3/4 dl chiafrø
2-3 tsk salt
3 revne gulerødder
3 tsk bagepulver
8 små kyllingepølser
– Start med at tænde ovnen på 175 grader
– Rør alle ingredienserne sammen.
– Lad dejen stå og hvile i ca 15 min for at frøene kan trække væske.
– Kom herefter en klat på en bageplade beklædt med bagepapir. Smør den ud med en ske, så den bliver lidt flad. Kom kyllingepølsen ovenpå, og slut af med endnu en klat af dejen ovenpå. Brug skeen til at jævne dte ud så det dækker hele pølsen.
– Fortsæt til du har lavet alle pølsehornene.
– Bag i ovnen va 20 min…
Voila og velbekomme…