Nu er sommervarmen over os, og jeg klager da bestemt ikke.
Men hvis der er noget man har lyst til så er det da en læskende is! Jeg havde set en opskrift i et blad hos en veninde, hvor man brugte sorte bønner i sin is. Jeg synes det lød ret spændende, så gik i køkkenet og eksperimenterede lidt.
Et plus er jo at man ved at tilføje disse sorte bønner, og får lidt ekstra protein når man spiser is.
Det endelige resultat blev disse is, som jeg er ret godt tilfreds med… hvis denne varme fortsætter, så holder de i hvert fald ikke ret længe i min fryser…
Opskrift:
90 g kogte sorte bønner
4 dl mandelmælk
1 spsk acai-pulver
3 spsk raw kakao-pulver
1 lille banan
1 spsk agavesirup
100 g blåbær
1 spsk mørkt maltmel
– Blend alle ingredienser godt sammen.
– Smag til med agavesirup
– Kom i isforme og kom i fryseren.
Voila og velbekomme…