Jeg trængte til en ny slags madpakke-hapsere, så sad lidt og grublede hvad jeg skulle finde på.
Så kom jeg i tanke om at jeg elsker rejer, men at de ikke altid lige er så handy at tage med på farten.
Hvordan laver man rejer handy… som frikadeller selvfølgelig!
Her er resultatet, og jeg er bestemt ikke skuffet.
Opskrift:
2 håndfulde rejer fra pose (optøede)
2 æg
3-4 skefulde kikærtemel
1 rød peberfrugt
1 tsk revet ingefær
saft fra 1/2 lime
salt
lidt thaikrydderi (jeg brugte den fra Urtekram)
– Start med at hak rejerne fint.
– Kom dem i en skål og put herefter æg og kikærtemel i.
– Dernæst tilføjes krydderier
– Hak peberfrugten fint og riv ingefær.
– Kom det i blandingen og rør til an fars. (den er en lille smule flydende)
– Varm en pande med kokosolie ved middel varme.
– kom dellerne på i klater, g lad dem stå i 5-7 min, hvorefer den vendes forsigtigt og steges på den anden side.
Server med lækker salat til, jeg brugte rødbede og spirer. Eller bare haps dem som de er…
Voila og velbekomme