Sidste weekend eksperimenterede jeg i køkkenet, og fandt derved ud af at jeg godt kan lide svampe, eller i hvert fald portobellosvampe, som jeg lavede en ret med.
Havde et par stykker i køleskabet, og bestemte mig for at fortsætte svampe-eksperimentet. Lyder lidt suspekt, men det er helt clean… 😛
Det kom der denne lækre suppe ud af:
Lavede først nogle kyllingekødboller, men det kan sagtens udlades.
Opskrift:
Kyllingekødboller:
500 g hakket kyllingekød
1 tsk tørret timian
salt og peber
1 æg
Portobellosuppe:
2 store portobellosvampe
1 rødløg
2 fed hvidlløg
1/2 liter grønsagsbouillon
1/2 tsk tørret timian
salt og peber
1 dl kokosmælk
2 dl speltkerner
– Bland farsen til kyllingekødbollerne
– Form til kødboller og kog dem i en gryde med vand i ca 5 min (til bollerne flyder ovenpå)
– Kog speltkernerne efter pakkens anvisninger
– Gå i gang med suppen og skær svampe, løg og hvidløg i små stykker og sauter dem i lidt kokosolie i en gryde.
– Kom timian ved og hæld dernæst grøntsagsbouillon i.
– lad det koge i ca 5 min, hvorefter du tilsætter kokosmælk og speltkerner.
– Kog yderligere 5 min og tilsæt til sidst kødbollerne som du lige koger igennem ved suppen inden servering. Svampene skal stadig have lidt bid, når man tygger i dem.
Voila og velbekomme
Yaaey.. har total optur når jeg finder ud af nye ting jeg kan lide… og det her var så endnu en ting på listen.