Det er efterhånden længe siden jeg synes at jeg har haft gang i bageriet, og i weekenden kom lysten ligesom til mig.
Jeg ville eksperimentere lidt med en hapser til madpakken, så der var til de næste par dage.
Resultatet blev rigtig fint synes jeg, og duften af pesto og nybagt brød i hele min lille lejlighed. Heldigvis bagte jeg en god portion, så kunne spise nogle stykker og stadig have til madpakken.
Dej:
25 gær
1 dl lunkent vand
1 dl skyr
75 g finhvalsede havregryn
25 g fiberhusk
1 dl hvid quinoa + 1 dl kogende vand
4-500 g boghvedemel (evt alm hvedemel)
lidt salt
Pestofyld:
3/4 olivenolie
50 g valnødder
2 håndfulde skyllet frisk spinat
35 g revet parmesan
2 fed hvidløg
lidt salt
2 pakker frisk mozzarella
– Start med at lave dejen.
– Kom quinoa i en skål med kogende vand og lad det trække i ca 10 min.
– Opløs gæren i vandet i en anden skål.
– Tilsæt skyr, havregryn, fiberhusk og salt – det bliver en lidt grødagtig konsistens.
– Tilsæt ydermere quinoa og kom melet i lidt af gangen, til du føler at dejen er mættet.
– Dæk dejen til og lad den hæve i køleskabet i ca 6 timer, eller natten over.
– Lav pestoen.
– Kom alle ingredienser i en minihaker eller foodprocessor.
– Kør til en ensartet lidt grov pesto.
– Tag dejen ud af køleskabet og del den i 2 dele.
– Kom lidt mel på køkkenbordet og rul den ene del til en flad firkant, ca 1,5 cm tyk.
– Smør nu pestoen på den flade overflade (halvdelen af pestoen), og kom herefter en frisk mozzarella skåret i tynde skiver herpå.
– Rul dejen sammen som en roulade.
– Skær den i mindre stykker på ca 7-8 cm og stil dem på højkant på en bageplade. Tryk lidt på midten af “giflerne”, så fyldet presses lidt ud af siden.
– Bag dem i ovnen ved 225 grader i ca 20 min.
Gør det samme med den anden del af dejen.
Jeg synes de er ekstra lækre, fordi de pga den grødagtige konsistens dejen har, stadig er bløde og svampede efter bagningen.
Voila og velbekomme.