Grove chokolavnsboller med bærfyld

chokolavnsboller

Det er altid godt at være i god tid og det er jeg for en gangs skyld. I hvert fald har jeg taget forsmag på fastelavn, og kreeret en anderledes variation af de traditionelle fastelavnsboller.
De var simpelthen så lækre, at jeg kom til at spise den alle sammen selv, på nær en, som en veninde nåede at få fornøjelsen af, inden jeg fortærede de sidste… ups!
Men så er det jo bare en god undskyldning for at få bagt nogle fler…
Gad vide hvor mange man kan nå at spise inden det reelt bliver fastelavn?

Opskriften kommer i hvert fald her:
100 g rugmel
ca 200 g boghvedemel (evt alm hvedemel)
3 spsk smeltet kokosolie
2 dl mælk
1 tsk salt
1 æg
50 g gær
1 tsk vaniljesukker
4 spsk kakaopulver

en pose frosne bær (jeg brugte “bærsymfoni”)
2 spsk honning

– Tag bærrene op af fryseren, så de kan blive tøet op
– Lun mælken og opløs gæren heri.
– Kom det i en skål og bland med kokosolie, æg, salt, kakaopulver og vaniljesukker.
– Kom hernæst rugmel i, rør godt rundt, og til sidst det resterende mel, til dejen er “mættet”.
– Ælt dejen til en rundt kugle og lad den hæve tildækket i 30 min.
– Blend i mellemtiden bærrene med honning i en minihakker – gerne lidt groft.
– Når dejen er færdig med at hæve, deles den i ca 8-10 stykker, der formes til boller og herefter presses til flade pandekager.
– Kom en lille tsk fyld i midten af “pandekagen” og luk den godt sammen. Stil bollerne på en bageplade med lukningen nedad.
– Bag i en forvarmet ovn (varmluft) ved 220 grader i ca 15 min.

Tag ud af ovnen og lad køle af, inden du kommer glasur på. Evt i form af smeltet mørk chokolade.

Voila og velbekomme

chokolavnsboller2

Advertisement

One thought on “Grove chokolavnsboller med bærfyld

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s