Har i prøvet Body-SDS?
Det står for Body Self Development System og er en lidt mere alternativ behandlingsform, efter min mening.
I korte træk går behandlingen ud på at skabe gennemstrømning i spændte områder. Dette gøres med massage-teknikker af musklerne, ledfrigørelser og via åndedrættet.
Jeg har nu prøvet behandlingen to gange, hvor jeg første gang lige skulle vænne mig til at det var helt anderledes end jeg havde forestillet mig. Forstået på den måde at den massage teknik der blev startet ud med var en pulserende massage. Det skulle jeg i hvert fald lige vænne mig til. Derudover skulle jeg også selv være aktiv, i forhold til at bruge mit åndedræt til at give slip omkring de spændte områder.
Da jeg gik derfra første gang, var jeg helt udmattet i kroppen, fordi den var blevet brugt på en anden måde end jeg umiddelbart var vant til. Jeg var ret træt faktisk.
Jeg er meget spændt i den ene side i min ryg, hvilket resulterer i at jeg nogle gange vågner om natten, og i perioden efter den første behandling afhjalp det faktisk denne spænding for en periode.
Desuden fik jeg en lektie for, ved at jeg skulle øve mig i at trække vejret dybere, altså helt ned til navlen.
Da jeg prøvede behandlingen anden gang, forventede jeg at vi startede på nogenlunde samme måde som sidst. Alligevel syntes jeg det var anderledes denne gang. Det der er fedt ved behandlingen er at Lars (min behandler) lytter og mærker kroppens signaler, og derfra behandler der hvor spændingerne sidder i kroppen.
Tag ikke fejl, når han får fat i en spænding gør det altså virkelig nas, men efterhånden som man lærer at mestre åndedrættet og give slip.
Denne gang var jeg kun en lille smule træt efterfølgende i forhold til sidste gang, hvilket var heldig nok da jeg skulle direkte videre til personalemøde.
Jeg har allerede booket tid til næste behandling, hvilket lige skal times rigtigt, da der helst ikke skal trænes efterfølgende.
Har I prøvet Body-SDS, og i så fald, hvad er Jeres oplevelse?
Hvis i vil vide lidt mere, kan i tjekke klikke Her hvor jeg modtager behandlinger.