Jeg har eksperimenteret lidt i køkkenet her til aften, hvilket resulterede i denne ret med kødboller i mandel- og kokossovs.
Så hvis man mangler inspiration til aftensmaden, er dette bestemt et godt bud. Det er hurtigt og nemt at lave.
Tilbehøret man man selv bestemme og variere efter lyst, men i dette tilfælde valgte jeg at bruge kål, gulerødder og søde kartofler stegt i ovnen med olie og peber.
Opskrift:
400 g hakket oksekød
1 æg
2 fed hvidløs
salt og peber
1 dl kokosmælk
2 dl grøntsagsbouillon
50 g mandler – grofthakkede
kokosolie, eller andet fedtstof
– Bland oksekød med æg, hakket hvidløg, salt og peber.
– Form til små kødboller (brug en teske) og brun dem på panden i lidt kokosolie.
– Tag kødbollerne af panden, og kom mandlerne på.
– kom hernæst kokosmælk og bouillon på panden og giv det hele et lille opkog.
– Kom til sidst kødbollerne tilbage på panden og lad det simre i ca 10 min.
Voila og velbekomme…