Jeg har aldrig været det smidige type, tværtimod har jeg hele mit liv været utrolig stivbenet.
Da jeg overvejede at tage en uddannelse som Bodyflow-instruktør (et les mills koncept, der er en blanding af yoga, pilates og thai chi koreograferet til musik) kunne jeg når jeg bøjede mig ned i en forward fold, (se billeder), nå mine hænder til midt på mine skinneben.
Jeg troede aldrig at jeg NOGENSINDE skulle få mine hænder bare i nærheden af mine tæer i denne stilling. Folk omkring mig sagde at det nok skulle komme, men jeg tvivlede stærkt.
Allerede på uddannelsen opdagede jeg at mit manglende arbejde med min smidighed virkelig udfordrede mig, men jeg bestemte mig for at jeg ikke ville give op, og jo måtte gøre et forsøg.

Kender i ikke det, at man har et billede ind ei hovedet, hvordan man ser ud (som regel flot og elegant) når man gør en bestemt øvelse, eller bevægelse, og når man så skal prøve i virkeligheden så er det overhovedet ikke i nærheden af det man forestiller sig?
Sådan har jeg virkelig haft det mange gange indenfor det sidste års tid, mest fordi yoga ser så let ud, men når man så skal udføre det i praksis er det ret svært alligevel.

Ikke desto mindre har jeg nu indenfor det sidste år kunne nå mine tæer i en forward fold, men er stadig ikke helt tilfreds.
For når man når sit mål, vil man hele tiden noget mere.
Det er netop det der er det fede ved yoga…

Et af mine nye mål er blandt andet at kunne få brystet ned på mine knæ i denne forward fold..Dette indlæg var egentlig også bare for at vise at selvom man ikke tror det, kan det som regel lade sig gøre, hvis bare man sætter sig et mål, er tålmodig, og bliver ved med at prøve…