Jeg har længe villet eksperimentere med en kage lavet med sorte bønner, og NU var det altså tid.
Det krævede dog et par forsøg før jeg var helt tilfreds med resultatet, men hvem har ikke lyst til at lave et par kager der liiige skal smages til?
Jeg har bestemt ikke noget imod det i hvert fald.
Opskriften får du her:
350 g sorte bønner (vægten efter de har været sat i blød og kogt)
5 æg
1 spsk vaniljepulver
6 spsk kokosolie
4 bananer (gerne modne)
5-6 tørrede dadler (pil stenene ud)
6 spsk kakao (jeg anbefaler raw-kakao)
1 spsk bagepulver
revet appelsinkal fra en usprøjtet appelsin
1 dl hampefrøskaller (kan undlades)
– Kør de kogte bønner til en pure-agtig konsistens i en foodprocessor
– Kør dadlerne og evt bananerne sammen med massen
– Tilsæt resten af ingredienserne
– Kom dejen i en smurt bageform
– Bag i ovnen v 175 grader i ca 35 min – hold øje med den undervejs (jeg foretrækker at den er bagt godt igennem, så man rigtig kan smage kakaosmagen)
Lad køle af og lav evt en glasur af smeltet mørk chokolade, bananer i tynde skiver eller hvad du ellers kan finde på.
Voila og Velbekomme…
Jeg skal i hvert fald smovse af den her i weekenden, for i næste uge skal jeg afprøve retrokuren… og der er ikke kage inkluderet.
HAPS! Jeg ku’ godt 😉
HAPS!
I did it… 😉