Nyt i Køkkenet – Havtorn

Havtorn

Jeg har i noget tid gået og tænkt på hvor man kan få fat i de lækre havtornbær. Jeg er stødt på disse bær en gang imellem når jeg har været ude at spise, eller i enkelte opskrifter hvor de skulle bruges.
Jeg synes at bærrene har en god og anderledes smag – Nogle kalder dem ligefrem “Nordens passionsfrugt”
Jeg kunne godt tænke mig at bruge dem til at eksperimentere lidt i mit køkken, da de også indeholder rigtig meget c-vitamin, og ligeledes har andre gode egenskaber.

Forleden dag, sad jeg og talte med min veninde, og nævnte min undring om hvor mon man kunne anskaffe sig havtorn. Jeg fik at vide at man kunne købe dem tørrede, eller som pulver, men at de var svære at opstøve som friske.

Så jeg skyndte mig nede i min lokale helsekost butik for at købe det i pulverform. Desværre for mig havde de det ikke i butikken, men skulle bestille det hjem. Så det fik jeg dem til at gøre.
I dag har jeg netop været nede for at hente min bestilling, så nu glæder jeg mig til at eksperimentere med det i min madlavning; måske allerede som drys til mig morgengrød imorgen.

Til Jer der ikke helt er klar over hvad havtorn er, kan jeg fortælle at det er et lille gul-orange bær, der vokser på buske, særligt i nærheden af havet.

Som tidligere nævnt indeholder et lille bær en stor mængde c-vitamin; faktisk indeholder et bær lige så meget c-vitamin som en stor appelsin. – vildt nok ikke?
Desuden indeholder havtorn også vitamin B1, B2, E, F, K, P, serotonin, selenium og 8 essentielle amino-syrer.
– så man kan vel nærmest kalde det superfood?

Jeg ville gerne have vist Jer et billede af frisk havtorn,  men kunne desværre ikke få fat i nogle friske.  I kan prøve at google havtorn, så kommer der en masse billeder frem.

Advertisement

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s