Mit køkken var ved at blive oversvømmet af æbler, så forleden ville jeg være lidt opfindsom og kokkerere lidt med æblerne.
Æblegrød var for mig et oplagt valg. Så da jeg kom hjem fra aftenens træning, gav jeg mig til at skrælle og skære 1 kg æbler. Jeg tog mig selv i at stå kl 22, og være ved at koge æbler til æblegrød, nu når jeg egentlig også skulle på arbejde dagen efter. Men nu var jeg jo gået i gang….
Grøden blev lækker, og spiste den ovenpå min morgengrød med lidt hakkede mandler.
Om aftenen skulle jeg have en veninde på besøg, så ville pifte grøden lidt op, til en lækker æbledessert. Ville lave en sundere udgave af det traditionelle makronlag i æblekager. Min version blev nogle hakkede mandler, kokosmel og poppet boghvede, ristet på panden med lidt honning. I stedet for flødeskum, lavede jeg kokosskum. og det endelige resultat med lækkert! Mums!
se bare her:
Overskuelig version af opskrift:
Grøden:
1 kg æbler
1 vaniljestang
– æblerne skrælles og skæres i både eller små tern.
– Koges sammen med 2 dl vand og kornene af en vaniljestang i ca 20 min (hele vaniljestangen kan også puttes i efter af have skrabet kornene ud).
– Blend med stavblender for at få en ensartet grød.
Crispy lag:
Hakkede mandler
kokosmel
(evt poppet boghvede)
Honning
– kom nødder og kokosmel på panden og rist det i ca 5 min.
– Kom derefter honning på lad lad det riste lidt videre.
– skru ned for varmen og lad det køle af.
Kokosskum:
1 dåse kokosmælk (stået i køleskab en dag)
vaniljepulver
– kom den faste masse fra kokosmælken i en skål.
– Bland det med vaniljepulver, efter smag, og pisk det til en tykkere skum.
Kom det hele i lag og server for en sød ven, veninde, kæreste eller et kært familiemedlem.
faldt i god smag. Har henledt til dig på min blog.
Tak for den fine opskrift. Den faldt i god smag. Har henledt til dig på min blog 🙂
Tak for det…
det ser fint ud.. 🙂